Analyserelevant materiale
I samfundsvidenskabelige og humanistiske fag vil der næsten altid være et krav om at du i din SSO, skal analysere noget materiale. Det kan fx være kilder, litterære værker, cases, teorier, empirisk materiale som du selv har indsamlet eller andet, afhængigt at hvilket fag du skriver i. Det er vigtigt at du sikrer dig at din besvarelse rummer arbejde med analyserelevant materiale, da netop denne del af opgaven er med til at vise dine evner til at arbejde med faget og bruge de faglige begreber. Du skal selv aktivt finde analyserelevant materiale til din SSO, men naturligvis kan din vejleder også hjælpe dig med dette. Det kan også være, at vejlederen vedlægger noget materiale til opgaveformuleringen som du skal bruge i analysedelen af din besvarelse, men det er ikke et krav.
Læse/skimme
Der findes mange måder man kan læse en tekst på. Når du skal lave en SSO kan det være en fordel at være bevidst om hvordan du læser, så du ikke bruger for meget tid på at læse noget som du måske slet ikke har brug for! Du kan finde gode råd til forskellige læsestrategier på denne side:
http://www.net-uv.dk/dansk/Teori/laesehatighed/laesning4.htm
Indledning
Din opgave skal indeholde en indledning, hvor du præsenterer dit emne og kort fortæller om emnets relevans og hvorfor du finder det spændende. Det er en fordel hvis du i indledningen ikke bare gentager problemformuleringen med dine egne ord, men i stedet prøver at sætte emnet ind i en kontekst og derigennem beskriver dets relevans, så man som læser kan se hvor spændende et emne det er. Det er en rigtig god idé at skrive indledningen efter du har besvaret din problemformulering – så kender du den tekst som du skal skrive en indledning til.
Konklusion
Din konklusion skal hænge sammen med din problemformulering. Her skal du så præcist som muligt sammenfatte svarene på alle de spørgsmål som du har besvaret gennem opgaven. Konklusionen skal være mellem ½ og 1 side. Der skal ikke introduceres ny viden i konklusionen og derfor heller ikke laves litteraturhenvisninger, citater mv., men samles op på den viden som opgaven præsenterer.
Resumé
Et resumé er den absolut korteste form du kan sammenfatte noget i. 150 ord svarer til 8 linjer med normal skriftstørrelse (fx Calibri 11), så her skal du sammenfatte indholdet i din opgave på meget lidt plads. Du skal kort beskrive hvad din opgave handler om. Husk at dit resumé skal skrives i hele, sammenhængende sætninger og at det skal følge opgavens kronologi.
Indholdsfortegnelse
I langt de fleste tekstbehandlingsprogrammer – herunder Word – er der en funktion hvormed du kan lave en indholdsfortegnelse automatisk. I Word skal du gå ind under ’Referencer’ i menuen for oven, længst til venstre finder du funktionen. Det er vigtigt at du i din opgave har lavet overskrifter og eventuelle underoverskrifter med samme skrifttype og størrelse – ellers kan programmet ikke finde ud af det. Øv dig gerne på forhånd, så du ikke sidder og går i panik kort før afleveringen.
Forside
Det titelblad som skolen og din vejleder laver, og som problemformuleringen står på, er opgavens forside. Hvis du vil, er du velkommen til at supplere med din egen forside med billede, opgavetitel, forfatternavn, uddannelsesinstitution, osv., men det er frivilligt.
Citater
Det kan være en god ide at citere centrale påstande eller argumenter fra din litteratur. Her er der 5 tommelfingerregler du kan prøve at følge når du anvender citater i din SSO. Vær opmærksom på at der kan opstå undtagelser hvor du med fordel bør afvige fra nedenstående. Spørg altid din vejleder hvis du er i tvivl.
- Et citat bør aldrig overstige 5 linjer
- Et citat bør altid efterfølges af dine egne kommentarer som helst skal være længere, og gerne dobbelt så lange som citatet. Dette skal sikre at du fagligt behandler citatet.
- Husk at citater ikke bør erstatte litteraturhenvisninger, men kun skal anvendes når noget særligt vigtigt bør fremhæves.
- Et citat skal altid angives med anførselstegn ”...”
- Et citat skal altid efterfølges af en litteraturhenvisning umiddelbart efter sidste anførselstegn.
Faglig argumentation
Når du skal besvare din udleverede opgaveformulering er det vigtigt at du argumenterer fagligt. Hvordan den faglige argumentation specifikt tager sig ud i det enkelte fag skal du tale med din vejleder om hvis du er i tvivl.
Generelt kan man dog sige at dine argumenter netop skal være faglige dvs. tage afsæt i det pågældende fags metoder, teorier, begreber og område. Du bør derfor f.eks. ikke anvende sproglige analytiske metoder og termer fra danskfaget i faget historie. Her skal du i stedet bl.a. anvende kildekritik. Generelt kan man også sige at den faglige argumentation er kendetegnet ved at være objektiv. Dvs. at du i din SSO ikke skal argumentere ud fra egne holdninger og værdier, men analysere, fortolke og argumentere fagligt neutralt.
Litteraturliste
Når du skal lave din litteraturliste er det en god ide at dele materialet op i forskellige typer, f.eks. bøger, artikler, hjemmesider, film, mv.. En litteraturliste er altid alfabetisk og placeres til sidst i din SSO. Det er i øvrigt en god ide at lave din litteraturliste løbende.
Her ser du et eksempel på en korrekt litteraturliste:
Bøger/fremstillinger
Andersen, Svend, Som dig selv – en indføring i etik. Aarhus Universitetsforlag.3. udg. 1. oplag.2003
Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre, (red.) Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Systime. Århus. 2007.
Arbøl, Niels, Kristendemokraterne i Verden. Forlaget Kontrast. 1984.
Auken, Kirsten; Ida Auken (red.), Konstellationer – kirkerne og det europæiske projekt. Forlaget Alfa. København. 2007.
Balling, Jakob (red.), Kirken og Europa. Center for Europæisk Kirkeret og Kirkekundskab. Aarhus Universitetsforlag. 2000.
Baring, Arnulf, Berg - German Historical perspectives, Germany’s New Position in Europe – problems and perspectives. Bind VIII. WBC Bookbinders, Bridgend, Mid-Glamorgan. 1995.
Berger. Peter L, The Sacred Canopy: Elements of a Sociological Theory of Religion. Garden City, NY. Doubleday. 1967
Berger. Peter L, The Descularization of the World. Resurgent Religion and World Politics. (Washington, DC: Ethics and Public Policy Center) 1999.
Dobbelaere, Karel, Secularization, an analysis at three levels. P.I.E.-Peter Lang. Bruxelles. 2002.
Dosenrode-Lynge, Søren og Peter Øhrstrøm) Gud og Europa – kristne ideer i moderne politik. Aalborg Universitetsforlag. 1998.
Artikler
Auken, Margrethe; Else Marie Bukdahl; Kaj Bollmann, Erik A. Nielsen; Laue Traberg Smidt,Forvrænget kristendom. Politiken. 02.11.1997.p.3.
Bondesen, Lise, Religion i skolen: Interview: Den vigtige kristne kulturarv – interview med Margrethe Vestager. Politiken. 1. Sektion. P. 4. 08.01.2001
Dohrmann, Jørn, ”Kirkens sær-status truet”. I Vejle Amts Folkeblad. 15.03.2001. (Manglende oplysninger)
Espersen, Søren, DF skaber frygt hos eliten. Berlinske Tidende. 12.11.1997.p.17.
Espersen, Søren, Der er hadet til forskel. Kristeligt Dagblad. 09.10.2001. (Sidetal og sektion mangler. Artikel ID på Infomedia: e03efda5)
Hornbeck, Birthe Rønn, ”Kære Kjeld Holm”. I Berlinske Tidende. 1. Sektion. p. 8. 10.10.2001
Webpages
www.his2rie.dk. Red. Vibe Skytte. 2017.
www.danmarkshistorien.dk. Red. AARHUS UNIVERSITET. Institut for Kultur og Samfund. Afdeling for Historie og Klassiske Studier. 2017.
Litteraturhenvisninger
Du skal dokumentere det du skriver er blevet til på baggrund af noget litteratur/materiale du har læst/bearbejdet. Regn med at du ca. bør lave 2-3 fodnoter pr. side og gerne efter et afsnit. Men spørg gerne din vejleder da det kan variere fra fag til fag. Du skal altid lave en litteraturhenvisning/fodnote efter et citat.
Når du skal lave fodnoter i din SSO er der to typer du kan anvende: litteraturhenvisninger og forklarende fodnoter.
I Word kan du indsætte og redigere fodnoter ved at klikke på ”Referencer” og vælge ”fodnoter” i menuen foroven. Her kan du f.eks. vælge fodnotens format første gang du skal lave en. Ellers/herfra er det langt nemmere at anvende genvejstasten:
MAC: alt + cmd + f
PC: ctrl + alt + f
Biblioteket
Du kan starte din søgning på skolens bibliotek, men kan naturligvis også bruge dit lokale bibliotek. Det kan godt betale sig at henvende sig til bibliotekarerne. De er rigtig dygtige til at hjælpe med at fremskaffe det materiale du har brug for og kan også komme med forslag til yderligere materiale som du måske ikke selv har tænkt på. Biblioteket giver adgang til bøger og tit er bøger langt bedre til at give et sammenhængende og mere detaljeret overblik over et bestemt emne, end artikler som du kan finde på nettet.
Krav til SSO
Du skal kunne:
- Vælge et passende emne til behandling på gymnasialt niveau
- Afgrænse det valgte emne
- Besvare problemformuleringen
- Leve op til faglige mål inden for det valgte fag
- Bruge velegnet materiale
- Lave en velformuleret og klart struktureret opgave
- Lave kildehenvisninger
- Aflevere en gennemarbejdet opgave
Den korrekte fodnote/litteraturhenvisning
1. BØGER
Bogens data skrives i litteraturlisten på følgende måde:
(Hvis der er flere forfattere skriver du de to første og derefter enten ”m.fl” (med flere) eller ”et al” (lat. = m.fl.))
Når du henviser til bogen i en fodnote/litteraturhenvisning skriver du følgende:1
s = side, og angiver de sider i bogen du har anvendt til at skrive det afsnit du litteraturhenviser fra. Du kan også anvende ”p.” = pagina (lat. side).
2. ARTIKLER I F.EKS. AVISER
I litteraturlisten vil artiklen blive skrevet således. Altså med artikelforfatter og titel først og udgivelsesblad, her Politiken, efter.
Fodnotehenvisningen vil komme til at så ud som her:2
3. WEBPAGES
Webpages skal i litteraturlisten skrives som her:
www.his2rie.dk, red. Vibe Skytte. 2017.
I fodnotehenvisningen kopierer du det direkte link (url) ind i fodnoten og angive den dato hvor du har anvendt kilden:3
http://www.his2rie.dk/boeger/ 20.09.2017
4. FORKLARENDE FODNOTER
Skal du lave forklarende fodnoter når du f.eks. angiver et vanskeligt begreb eller en ukendt, men central personlighed laver du ligeledes en fodnote. Sørg for ikke at lave dine forklarende fodnoter for lange. Som oftest bør de ikke være over et par linjer.4
Kom godt igang med hurtigskrivning!
Når man skal starte på en stor opgave, er det naturligt at have svært ved at komme igang. Du kan få hul på skriveriet ved at bruge hurtigskrivning:
- Skriv i et fast tidsrum og et bestemt område i opgaven. F.eks. 10 minutter om det første punkt i din opgaveformulering
- Du må ikke stoppe skrivningen undervejs for at tænke
- Du må ikke tillade dig selv at revidere og planlægge undervejs i hurtigskrivningen
- Prøv at “slukke” for dine kritiske sanser. Så kan dine tanker flyde frit og kreativt under din skrivning
- Bearbejd det du har skrevet og anvend det i din opgave
Hvor arbejder du godt?
Prøv at skabe de bedste rammer for din skrivning. Du kan skrive hjemme eller på skolen, på biblioteket eller et andet sted, hvor det er sværere at lave overspringshandlinger end hjemme.
Tjekliste:- Er lyset behageligt?
- Er der hyggeligt og ryddeligt på dit bord?
- Skal der være, stille eller arbejder du bedst til musik?
- Sidder du godt?