Om materialerne

Dette undervisningsmateriale til Kemi C er udviklet af et produktionsfællesskab mellem otte VUC’er til anvendelse på de deltagende skoler: HF & VUC København Syd, HF & VUC Nordsjælland, Københavns VUC (KVUC), Vestegnen HF & VUC, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF), VUC Aarhus, VUC Roskilde, VUC Storstrøm.

Introduktion til materialet

Dette undervisningsmateriale er udviklet til kemi på c-niveau, men kan selvfølgelig anvendes på andre niveauer også.

Materialet er udviklet med sigte på at hjælpe kursister og undervisere med de sværeste områder i kemi-faget, som oftest opleves som forhindringer eller ‘knaster’ i forhold til kursisternes forståelse af kemi. Undervisningsobjekterne kan benyttes i forbindelse med både rene e-læringsforløb men også i klasseundervisning og i flipped-classroom undervisning.

Med hjælp fra fokusgrupper bestående af både kursister og undervisere indkredsede produktionsgruppen en del af de udfordringer som kursisterne oftest støder på. Materialet kredser derfor om kemiens symbol- og formelsprog, samt indeholder øvelser i afstemning af kemiske reaktioner.

Træningsøvelserne er opdelt i forskellige sværhedsgrader. Materialet introducerer begreber og systematik ved hjælp af små filmklip, som kontekstualiserer øvelserne gennem visualiseringer og konkrete eksempler.

Materialet er plukbart - tanken er, at underviserne selv vælger de øvelser og film ud, som er relevante i netop deres undervisning. Hvert læringsobjekt skal i teorien kunne anvendes uafhængigt af de andre objekter i samlingen.

Læreren kan lave et direkte link til materialet, som kan deles med kursisterne. Man kan også indlejre materialet i Fronter, Moodle eller et andet LMS.

Fagredaktører: Lene Hedegaard & Gerda Carlsson
København September 2015

Kontaktinfo

Support og feedback: e-support@kvuc.dk